top of page
_DSC3971.jpg

Yogauddannelse 2024

DRØMMER DU OM AT PRIORITERE DIG SELV OG DIN UDVIKLING?
ER DU KLAR TIL AT RULLE YOGAMÅTTEN UD OG FORDYBE DIG I YOGAENS VÆSEN? MÅSKE HAR DU EN DRØM OM AT BLIVE YOGALÆRER?

Jeg tilbyder dig nu

***150 TIMERS YOGAUDDANNELSE*** 

masser af tid til fordybelse og selvudvikling

Denne uddannelse er udviklet og gennemarbejdet af Maria Vinther Talarek,

som et hjertebarn, baseret på hendes dybfølte passion og kærlighed til yoga

Du får:

* 150 timers yogauddannelse: 100 timers undervisning, og min. 50 timers selvstudie.

* 170 siders undervisningsmateriale, der er let at forstå og let at anvende.

* Katalog med 80 beskrevne og gennemarbejdede asanas - de mest anvendte yogastillinger

* Guidede meditationer og yogaprogrammer du kan bruge i din egen undervisning

* Åndedrætsøvelser til din prana og livsenergi

* Øvelser til din vagusnerve og nervesystem

* Individuelle mentor samtaler med fokus på dine behov

* Gratis yoga på alle v ores hold i Yoga by Mikenta under hele uddannelsen

* Mulighed for at mødes og øve i yogastudiet

* Gratis adgang til online yogaklasser

* Certifikat ved afsluttet eksamen

* Kaffe, te og sunde snacks

Målet med denne uddannelse er først og fremmest tid med dig selv og fordybelse i din egen praksis og udvikling. Du bliver klædt på til at praktisere og undervise en god og sikker hatha/vinyasa yoga ud fra Anusaras grundprincipper om alignment, åndedræt og meditation. Med dybdegående kendskab til yogaens grundstillinger, kropsforståelse, og filosofien bag. Så du kan gå vejen selv, før du kan dele med andre.

En af mine superkræfter er venlig imødekommenhed. Jeg har gennem de sidste syv år haft mit eget yoga studie, og skabt et fællesskab, hvor du ikke skal trække et nummer i hieraki-køen, men er så fin og velkommen, lige som du er fra dag ét. Jeg tog selv min yogauddannelse efter blot et halvt års yogapraksis, og det kan du også sagtens. Alle kan være med, og alle er velkomne. Langt vigtigst er det, at du mærker et kald og en villighed til både at optage ny viden og dedikere dig til processen.

Yoga har ændret mit liv og givet min personlige livskvalitet et kæmpe løft, simpelthen bare ved at passe min praksis på yogamåtten. Jeg er uddannet skolelærer og elsker at undervise og følge mine elevers udvikling. Jeg vil elske at hjælpe dig med at finde dine superkræfter

..."I går havde jeg min første undervisningstime og det kan jeg bestemt takke Maria for - for er der noget hun kan så er det at guide og beskrive så det tilpasses alle og hun formidler sin viden videre på en nem og let forståelig måde. Derudover er jeg blown away af den viden hun bærer rundt på. Jeg ville vælge ingen anden uddannelse end denne." - Katja 

DU ER DEN DU HAR VENTET PÅ Og dette kan blive din start på at tage bevidst ejerskab for din krop og dit liv. Med en fordybelse i din egen yogapraksis hvor du vil styrke forbindelsen til din krops visdom, mærke din kerne både fysisk og mentalt, og åbne op til din intuition. Jeg støtter dig på din vej til at lære din krop bedre at kende, hvile i dig selv og finde din balance i hverdagen.

Når du strækker dine haser, strækker du dit sind.

Når du styrker dine arme, styrker du dit sind.

Med potentialet til at strække og styrke dit univers.

For mig, er noget af det fineste ved yoga,

alle de lag som man kan blive bevidst om

og arbejde sig ned igennem både fysisk og mentalt.

Så yoga bliver meget mere end en fysisk work out 

men en kobling mellem krop, sind og sjæl.

 

Yoga er baseret på en holistisk tilgang til krop, sind og sjæl, og jeg tror på at du kan få meget mere livsglæde ind i din hverdag, ligesom jeg selv har fået. Jeg gør meget ud af at der er plads til dit unikke udtryk i din egen praksis og undervisning, for vi er nød til at gå vejen selv, før vi kan inspirere andre. Når du har det godt, kan du inspirere andre til også at ville have det godt.

Jo bedre du kender dig selv, jo mere autentisk vil du kunne guide dine klasser fra dit hjerte - og dermed møde og løfte andres hjerteenergi. Jeg vil elske at hjælpe dig med at finde hjem i din rolle som autentisk yogalærer for dig selv og andre, og udvikle din personlige stemme.

"... wowww...ejjjjjj hvor fuldstændig fantastisk at du starter et nyt hold op. De er de heldigste i verden og de ved slet ikke hvad der venter dem. Den vildeste og mest inspirerende, kærlige, nærværende, givende, livsændrende både for dem selv og dem omkring dem og en fuldstændig fantastisk rejse" - Ninna

Jeg har samlet mine sidste 10 års livsresearch fra mine egne uddannelser, der tæller fire yogauddannelser, kurser i smertevidenskab, kropsforståelse, reiki og healeruddannelser. Jeg har dedikeret mit liv til kærlig selvudvikling og udvalgt en række teknikker, stillinger og pointer til dig, så uddannelsen har et klart defineret pensum, som et godt udgangspunkt og fundament for din udvikling. Du vil lære yogaens grundværdier og dybe væsen at kende, så du kan have den kæmpe gave med dig, resten af livet.

Vi skal bl.a. lære om

* Pranayama - åndedræt, teori og øvelser

* Meditation - at vælge dit fokus

* Nervesystemet - at arbejde kærligt med tankemønstre

* Yogaens væsen - filosofi og praksis

* Kropsforståelse - alignment, anatomi og bevægelse

* Asanas - yogastillinger og solhilsener

* Sekvensering - opbygning af din yogaklasse

* Formidling - at undervise fra hjertet

* Energiarbejde - chakralære, læren om meridianbaner og selvmassage.

Vuhuuuuuuu … Jeg glæder mig til at arbejde med dig :)

I al ydmyghed, vil jeg elske at dele min viden, der udspringer af noget, der føles som et helt livs umættelig nysgerrighed på livsglæde i kombination med kropsligt arbejde. Hvis du også er nysgerrig på yoga og holistisk arbejde med dig selv, så vil jeg gerne dele min viden og erfaringer med dig, for at speede din proces og udvikling op. Hjælpe dig med at etablere en dyb og stærk relation til yoga, så du kan arbejde videre med dig selv på en personlig og autentisk måde.

Praktisk:

Pris: 21.000

Med mulighed for at betale i rater 

Hvis din arbejdsgiver er indforstået med bruttolønsordningen (læs mere på Skattestyrelsens hjemmeside) kan du betale uddannelsen over din løn og dermed

spare 40-50% af uddannelsens pris.

Pladsen er din, og tilmelding er bindende, når du har indbetalt et depositum på 2.500,-

Uddannelsen foregår i Yoga by Mikenta, Vognporten 12, 2620 Albertslund. 

2 minutters gang fra stationen og vi har gratis parkering lige ved hoveddøren.

17 minutter i tog fra Hovedbanegården, 20 minutter i bil fra Roskilde, Lyngby og Amager - måske vi ligefrem er verdens navle?;)

Datoer: 12/1, 19/1, 26/1, 2/2, 9/2, 16/2, 2/3, 9/3, 16/3, 23/3, 30/3, 6/4, 13/4, 20/4, 27/4, Samt en certificerings ceremoni 22/6 Alle dage kl 8.30-15

NYE DATOER i 2024: 7/3, 14/3, 21/3, 4/4, 11/4, 18/4, 25/4, 2/5, 16/5, 23/5, 30/5, 6/6, 13/6, 20/6 & 27/6 samt en certificeringsceremoni den 15/8 Alle dage kl 8.30-15

Du kan tilmelde dig eller stille opfølgende spørgsmål på

mariavinther@yahoo.dk

Skriv Yogauddannelse 2024 i emnefeltet :)

Smil & namaste

bottom of page